Navigation Menu+

Nem make-up til sommer!

Nu er det sommer, og det er for alvor blevet varmt – det betyder også at mange ting nærmest føles uudholdeligt at have på, heriblandt make up.
Men hvordan kan man stadig se godt ud til sommer uden at rende rundt med smeltet foundation løbende ned af ansigtet?
Nu skal vi fortælle dig hvordan…
Først og fremmest skal du huske, at vi alle er smukke uanset hvordan vi ser ud – så du behøver slet ikke make up!
Men hvis du virkelig ikke kan undvære lidt ekstra i hverdagen så frygt ej, vi har et par tips til dig.

Et let go-to er en omgang bronzer for at få en god glød, lidt highligter for at lysne op og noget kinderød for at få lidt farve i ansigtet.
Du kan bukke dine øjenvipper, hvilket ofte faktisk kan være nok, men hvis du gerne vil have mascara på, så sørg for at finde en let og gerne vandfast så du ikke ender med sorte render under øjnene efter at have svedt.
Hvis du døjer med bumser eller andre urenheder, så kan du forsøge at dække dem med en let concealer så du ikke behøver en kaget og ubehagelig foundation hele dagen.